Udstillinger

Lene Alfa Rist udstiller 2. december - 4. januar

Fernisering søndagdag den 8. december kl. 13.00

Lene Alfa Rist skriver:


Jeg maler og tegner primært med akryl og akryl paint markers på canvas.  Inspirationen kommer blandt andet fra farverige, kraftfulde dyr og planter i naturen samt anvendelsen af Henna/Mendhi. Mine seneste værker er inspireret personer, som jeg finder karismatiske og interessante.

Henna er i årtusinder blevet anvendt til hårfarve og tatoveringer i Egypten, Indien, Nordafrika og i flere dele af Mellemøsten og Asien. Især tatoveringerne har været knyttet til lokale ritualer, enten i forbindelse med ofringer til guderne, ceremonier ved f.eks. bryllup eller ved krige. Man mener, at visse symboler på kroppen kan inddrages i ens egen skæbne, f.eks. kommende kærlighed og rigdom. Derfor har mønstre og symboler en særlig betydning, og kan også være en talisman mod onde øjne og onde ånder.