Om

Om Brøndby Kunstforening

 

 

Brøndby Kunstforenings aktiviteter:

 

Udstillinger

Foreningen afholder udstillinger af dansk eller udenlandsk kunst og kunsthåndværk.

Det foregår som regel i kulturhuset ”Kilden” på Nygårds Plads i Brøndbyøster.

Hvert andet år afholdes ”Brøndbybiennalen”, hvor foreningens medlemmer kan udstille egne værker.

Når den enkelte udstilling åbner, kan medlemmerne møde hinanden og eventuelt træffe den aktuelle kunstner.

 

Foredrag

Med mellemrum afholdes foredrag om kunst, arkitektur, kunsthåndværk og beslægtede emner.

 

Udflugter

Et par gange årligt gennemføres udflugter, hvor man besøger særligt aktuelle og spændende kunstsamlinger, udstillinger og atelierer.

 

Matinéer

To gange om året er foreningen arrangør af en søndagsmatiné med kunstneriske, musikalske og kulinariske indslag.

 

Indkøb af kunst

Foreningen foretager i løbet af året indkøb af kunst og kunsthåndværk, der bortloddes til medlemmerne ved generalforsamlingen i april.

Desuden indkøbes værker, der indgår i foreningens kunstsamling, og som kan udlånes til kommunens institutioner.

 

Male-tegnehold

I Brøndby Kunstforenings regi tilbydes hold med tegning og maling specielt beregnet for medlemmerne. Horsedammen 38 danner rammen for det kunstneriske virke.

 

Oplysningsmateriale

6 - 8 gange årligt udsendes et nyhedsbrev med indbydelser og detaljeret omtale af alle arrangementer og begivenheder, som foreningen står for.

Disse oplysninger kan også findes på hjemmesiden: brondbykunstforening.dk, som løbende opdateres